torsdag den 31. januar 2008

Den franske traver

Som bekendt går franskmændene meget op i, at de har en helt speciel traverrace - den franske traver.

Men hvor fransk er den franske traver egentlig?

Lad os se på vinderhestene i Prix d'Amerique-weekenden.

Her blev der afviklet i alt 18 løb - 9 løb lørdag og 9 løb søndag.

To af lørdagens løb vandtes af heste med en n ren amerikansk stammet hest, Improve Ås (Tagliabue) og Defrost (Supergill)

Derudover vandt et afkom efter Defi d'Aunou (v. Armbro Goal (US) og et efter Goetsmals Wood (And Arifant v. Sharif di Jesolo (I).

Tre løb vandtes af afkom efter hingste, der har amerikansk blod i sig - enten fra farfaderen eller morfaderen:
Elvis de Rossignol (Arndon som morfar), Islero de Bellouet (Mickey Viking som farfar) og Blue Eyes America (Florestan som morfar).

De to rene franskmænd var Alpha Barbes og Domino du But.

Søndag var det lidt bedre for de franske.

Her var afkom efter fire franske hingste på vinderpladserne:
Tadzio de la Motte, Reve d'Udon, Jet du Vivier og Herte Vert - de to sidste er et par gamle drenge, der er født i hhv. 1975 og 1973!!

De "amerikanske" hingste, der havde vindere var:
Gros Grain (Buvetier d'Aunou v. Royal Prestige), Podosis (Florestan), Love You (Coktail Jet), Bon Conseil (Passionant v. Florestan) og Extreme Dream (Quito du Taloney v. Florestan).

Bemærk i øvrigt at blandt de heste med amerikansk blod, der havde vindere i PDA-weekenden så er de seks - altså halvdelen - opdrættet af Dubois-familien..

tirsdag den 29. januar 2008

Post script - Paris

Jeg lovede at vende tilbage med lidt betragtninger omkring Prix d'Amerique - og fransk travsport i øvrigt.

Lad mig først slå fast - Offshore Dream var en værdig vinder. En smart model, som det kunne være interessant at se på vore breddegrader.

Men alene den måde det franske væddeløbssystem er opbygget på gør, at det kan blive svært at få Offshore Dream udenlandsk.

Reve d'Udon-sønnen skal nemlig virke i avlen, og der er ingen tvivl om, at han vil blive fuldtegnet med 100 franske hopper og 25 udenlandske hopper - som er det tilladte i Frankrig.

Offshore Dream står til 8.000 Euro i bedækningstakst - en fordobling fra i fjor!

I 2007 bedækkede Offshore Dream 100 franske hopper - samt i alt 96 udenlandske (overvejende frossen sæd).

Netop nu er det jo travsportens højsæson i Frankrig, og det betyder jo også, at formen på hestene er rettet ind efter det.

Frankrig er et hesteland og med en stor og lang tradition for hesteopdræt.

Lidt uden for Paris - i byen Chantilly - der i øvrigt er centrum for fransk galopsport - findes et hestemuseum.

Får du muligheden for at komme forbi Chantilly, så tag dig tid til at se dette museum.

Men selv om franskmændene er hestefolk, så var det alligevel beskæmmende at se, hvordan mange af de heste, der startede på Vincennes i sidste uge, så ud.

Langhårede og opknebne - der var ikke mange, der struttede af velvære.

Der var også mange af auktionshestene, der havde stået langt fra en børste - og egentlig er det jo underligt, når man tænker på hvor store penge, der er i fransk travsport.

Og apropos penge, så blev den samlede omsætning på PDA-dagen på 36.395.746 Euro - det er 273 millioner kroner - eller mere end hvad der spille på samtlige danske hestevæddeløb på et år.

En spiller løb med hele puljen i Quinte+-såpillet (de fem første heste i rigtig rækkefølge) - den pågældende havde købt en Pari SpOt - dvs. en LynHest. - Det gav 6,1 millioner kroner i gevinst.

Fredag aften var det Danmark, der løb med opmærksomheden i Frankrig - i hvert fald i hestesportskredse.

Det sørgede Axel Jacobsen og hans hesteejer, Flemming Velin for, da da de med et bud på 220.000 Euro sikrede sig den 7-årige vallak Nerac du Bougy 1.11.3 - 506.830 Euro.

Nerac du Bougy har løbet i klassen lige under den absolutte top, og som vallak har den også været udelukket fra at starte i alle de store klassiske løb.

Særdeles interessant tegner Flemming Velins andet køb, Of Course også.

Denne Coktail Jet-søn så virkelig besnærende ud, da den blev præsenteret på banen om formiddagen på auktionsdagen.

Of Course er svenskregistreret - som 2-årige Shandar Hall som Knud Erik Ravn købte - også er det.

Shandar Hall er eneste Andover Hall-søn i den svenske 2006-årgang.

Nå - jeg slutter her - men kig ind igen i morgen.

mandag den 28. januar 2008

Jeg vender tilbage

Nogle spændende - og til tider også lange dage - er ovre.

Nu har jeg netop fået skrevet og afleveret min historie til Trav og Galop, og snart går turen tilbage til DK.

I løbet af tirsdagen vil jeg komme med lidt betragtninger og noget om mine oplevelser hernede.

Så kig ind  her på siden tirsdag eftermiddag.

Tak for de mange positive tilkendegivelser jeg har fået.

Og husk - har du spørgsmpl eller kommentarer er du velkommen til at sende dem til mig på mail.

søndag den 27. januar 2008

Offshore Dream - en rigtig vinder!

Det er stort at vinde Prix d'Amerique!

Det er stort at vinde Prix d'Amerique to gange i træk.

Søndag eftermiddag gjorde Offshore Dream det for sin træner Pierre Levesque.

Offshore Dream er kun seks år - den har alle muligheder for at slå Ourasi's rekord med fire PDA-sejre!

Årets udgave var dramatisk.

Fire omstarter - ja, vel nærmest fem  - for der var et par halvhjertede forsøg, der ikke rigtig kom til at tælle med.

To af omstarterne var Thierry Duvaldestin årsag til.

Lidt dumt, når man ved at hans hoppe, Pearl Queen er let antændelig.

Og der er da heller ingen tvivl om, at omstarterne forringende hendes muligheder  løbet.

Mit vindertip, Meaulnes du Corta leverede en god indsats, men blev drevet over i galop i opløbet i et forsøg på at forsvare sin føring.

Den er jo i træning hos Levesque, så ingen snak om staldkørsel.

Meaulnes du Corta tog tre-fire galoptrin og satte sig igen i trav.

Jeg synes fortsat det er en herlig hest.

Her er præmierækken:
1. Offshore Dream 1.12.1
2. Opal Viking 1.12.2
3. Orla Fun 1.12.3
4. Kool du Caux 1.12.3
5. Prodigious 1.12.4
6. Exploit Caf 1.12.5
7. Lontzac 1.12.7
8. Nouba du Saptel 1.12.8
9. Pearl Queen 1.12.9
10. Popinee de Timbia it


Hvor er min hest?

Efter afviklingen af 6. løb -løbet med Hamble Crown - skyndte jeg mig ned fra presserummet og ned på staldterrænnet.

Skulle høre, hvad der gik galt for Hamble Crown, da den galoperede med 1250 meters tilbage.

Ved boksen står Racing Live's Carsten Rabjerg.

- Mette kan ikke finde Hamble Crown - hun styrter rundt og leder efter den! siger han.

- Jeg fortsætter længere ned mellem staldene - her støder jeg på en fortravlet og forpustet Mette Holmer.

- Har du set Hamble Crown, spørger hun.

- Nej - det har heller ikke jeg.

 Burt Seeger kommer til.

- Vi skal have et foto af Mette, der leder efter Hamble Crown.

Men hov - hvor er Mette nu blevet af?

Over til boksen - hvad er så det.

Her står Hamble Crown og Mette og Michael er ved at tage sulkyen af.

Det viste sig, at Michael Holmer umiddelbart efter løbet havde fået hesten fra Franck Nivard - uden storesøsters viden!

Selv om starten endte i galop, så er humøret ikke ødelagt.

- Nivard var meget tilfreds med Hamble Crown, men han blev simpelthen kørt ned - vistnok af Kolgjini, siger Michael.

Snart går turen tilbage til Danmark for Hamble Crown igen - men om 10 dage er der et godt løb på Vincennes - og så er det tilbage til Paris.


Og nu til Hamble Crown

Prix d'Amerique er afviklet  - og det vender jeg tilbage til på denne BLOG, men nu til Hamble Crown, der skal deltage i 6. løb.

- Han har varmet fint op og virker i orden, siger Mette Holmer, da jeg finder den danske hest lidt afsides på staldterrænnet.

Morfar  og Mor er med - Hamble Crown ankom til Vincennes klokken 13.15  - indtil klokken har han gået i folden og på skridtbånd - han virker vældig fin, får jeg at vinde.

Snart går starten - Hamble Crown står til 8 gange - måske sku man...

Det så godt ud undervejs

Steen Juul prikkede starten perfekt med Classic Grand Cru i Prix de Montreal.

- Jeg kunne have taget spids, men ville gerne have ryg på Bazire med nr. 15, sagde Steen Juul efter løbet - og sådan blev det.

Storfavoritten Pluto du Vivier var hurtigt ude ved galop - og undervejs var der yderligere tre-fire diskvalifikationen til.

Tempoet var jævnt - 1.15.7 de første 1200 meter - 1.15.2 efter 1000 meter - og vinderen landede på 1.15.0/2700 m.

Bazire's hest var træt ind i opløbet og brød et spor ud.

Det gav chancen til Juul.

Jeg tror vi var mange danskere på Vincennes, der nu begyndte at øjne muligheden for at besøge udbetalingen i totalisatoren!

At Classic Grand Cru var ude af vinderkampen var imidlertid hurtigt klart, men en tredjeplads  - det var inden for mulighedernes rammer.

Men udvendigt dukkede pludselig en konkurrent op, og den nåede forbi Classic Grand Cru, der således blev nummer fire. Det gav 3.900 Euro i præmie - 29.000 kroner


Nummer fire!

Classic Grand Cru blev nummer fire - efter et perfekt løb i vinderhullet - mere følger

Classic Grand Cru på banen


Så er der kun få minutter til at starten til 2. løb på Vincennes går - Classic Grand Cru står til odds 190:10

Var nede for at se, den gå på banen .

Hesten ser utrolig fin ud i hårlaget.

Til gengæld er det ikke så godt med staldpigen Marie - hun har mistet stemmen!

Juul melder alt vel!

Steen Juul har netop været ude for at varme Classic Grand Cru op og Juul melder alt vel.

- Han virkede rigtig fin, sagde Steen Juul, der tilføjede at han ikke varmede den så hårdt.

Imens vi talte stod vi og så på et par af favoritterne i det løb Classic Grand Cru skal starte i.

De stod bundet op ud for deres respektive bokse.

Pluto du Vivier - en stor rød hest - virkede lidt langhåret.

Så kom Pacha du Pont gående forbi - en kæmpe stor hest.

Ude på banen er man i færd med at varme op til PDA - et optog af artister marcherer forbi  den store tribune - efterfulgt af kuskene - i år til fods.

Speakeren er helt overstadig - Fraaaaanck Nivaaaaaaard!

Og som underlægnings noget meget dramatisk og pompøst orkestermusik.

Der er tæt på tilskuerpladserne.

Spændningen stiger.

Jeg vender tilbage....


Jeg er på plads

Jeg er på plads!

 I et overfyldt presserum på Vincennes. 

Der har været kamp om pladserne her i presserummet - jeg har fået mig placeret midt i lokalet - faktisk  var en af de sidste pladser, der var ledige.

Forståeligt, for der er intet el-stik her.

Trådløst internet er oprettet her på Vincennes, men det har taget mig cirka en halv time at komme på - og det fungerer utroligt langsomt.

Kollega Lars Donatzky har helt opgivet at bruge sit redaktionsprogram til Politikens hjemmeside - det virker simpelthen ikke med de lange svar tider der er på dette internet.

Udenfor skinner solen - det er cirka 10 grader - men de har lovet op til 14 grader.

Steen Juul skal ud og varme Classic Grand Cru her ved 1-tiden.

Jeg vender tilbage - om internettet vil!


De kan gå i Plads begge to!

Efter min mening er såvel Classic Grand Cru som Hamble Crown et par virkelige gode Plads-bud på Vincennes søndag eftermiddag.

Classic Grand Cru, der jo løbert med i ethvert selskab, er denne gang ude i et blødere selskab end ved sine to første starter, og det mener jeg, at bl.a. Paris Turf (væddeløbsavisen) har overset.

Classic Grand Cru med Steen Juul er med i 2. løb - Prix de Montreal - hvor Pluto du Vivier er storfavorit.

Pluto du Vivier har vundet sine to senester starter for sin nye træner Thierry Duvaldestin, men i tider, som Classic Grand Cru helt bestemt kan matche.

Først i 1.16.8/2700 m - og siden i 1.15.4/2700 m.

I fjor vandtes løbet på 1.14.2. 

Som jeg allerede har skrevet - Classic Grand Cru går med i ethvert selskab, og han er en god Pladschance her.

Det samme er Hamble Crown i 6. løb - indvendigt startspor kan selvfølgelig være en fælde, mens Franck Nivard er "kusken i form".

I fjor vandt svenske Shaft løbet i 1.12.5a/2100 m - det kommer ikke til at gå langsommere i år.

Er Kool de Caux svaret?

Efter en imponerende sejr til Improve Ås i lørdagens Prix de Luxembourg har Kool du Caux fået flere tilhængere i dagens Prix d'Amerique.

De to heste kommer nemlig fra samme stald - Fabrice Souloy - og de køres af samme kusk, Franck Nivard.

I fjor var Kool du Caux nummer to på en stærk afslutning bag den suveræne vinder Offshore Dream

Souloy er en af Frankrigs førende trænere - og han er kendt for at kunne rame en formtop på sine ehste - næsten som på bestilling.

I fjor vandt Kool du Caux Prix de France - og senere på sæsonen vort eget storløb, Copenhagen Cup.

Souloy har også en andenhest med i Prix d d'Amerique, nemlig Exploit Caf med Jean Michel Bazire, - Ikke mindst på grund af Bazire vil denne ekvipage blive spillet meget, men Exploit Caf er - efter min meing - mere en virkelig god Pladschance end det er en vinderchance.

Exploit Caf, der er italiensk født, vandt i øvrigt Lotteri-løbet i fjor med netop Bazire i sulkyen.

Personligt tror jeg, at vinderen af det 87. Prix d'Amerique hedder enten Offshore Dream eller Meaulnes du Corta.

Mit vindertip er sidstnævnte, der køres af Pierre Vercruysse, der endnu aldrig har vundet et Prix d'Amerique - dette bliver hans 9. forsøg,

Selv sidder hestens træner, Pierre Levesque bag Offshore Dream, som helt sikkert også er med på stregen.

Pearl Queen siger mange!

Hun gik da ganske godt i sin seneste start, men er det alligevel nok til at begå sig mellem de tunge drenge her?

Pearl Queen har normalt vundet sine løb, hvor staldkammeratern Popineu de Timbia - der også er med - har ligget og viftet fluer væk undervejs.

Der bliver ikke givet ved dørene i PDA - og så noget helt andet.

Det er næsten helt sikkert, at der bliver et par omstarter - sådan er det hvert år - og hvordan tager Pearl Queen så det!

Nej, skal vi over på spindesiden så er den 7-årige hoppe Nouba du Saptel er meget bedre bud på sejren,

Hun er speedy - hun er stærk - og hun er i topform.

Eneste minus er kuskens manglende storløbserfaring - der var tale om, at Bazire kulle have kørt Nouba du Saptel - og så var hun blevet storfavorit.

De svenske?

Super Light er vel den, der kommer til at klare sig bedst - men det er ikke noget for spillerne.

Mit tip: Meaulnes du Corta - Offshore Dream - Kool.du Caux - Outs.: Nouba du Saptel.

Og det er bare favoritter!

lørdag den 26. januar 2008

En hest for Elitloppet?


Vi er på Prix d'Amerique-auktionen - klokken er cirka 22.30.

Nummer 323 - den 7-årige vallak, Nerac de Bougy er i ringen.

En langbenet racer type, der flere gange i sin karriere har gået på 11-tider på distancen 2100 meter auto.

Den har tjent lige over 500.000 Euro i karrieren.

Det går godt med buddene, der snart er over 100.000 Euro - og det fortsætter - over 200.000 Euro.

Lidt efter falder hammeren - 220.000 Euro - 1.8 millioner kroner!

Thank You Mr Jacobsen, lyder det fra auktionarius.

A wa? (Som en nordjyde ville sige det)

Jo, den er god nok - Axel Jacobsen fik det sidste bud på Nerac de Bougy - ved siden af ham sidder Flemming Velin og hans søn, den internationale springrytter, Thomas Velin.

- Men hør nu lige her! - Sagde Velin ikke til dig, at inden for travsporten ville han satse på at købe heste, der kunne blive avlshingste efter endt væddeløbskarriere? - Og du skrev det i en artikel i Årsrevyen?

Jeg finder Velin og Axel. Axel er meget fåmælt - måske lidt præget af situationen.

- Det er Axel, der har købt hest - jeg har ikke noget med den at gøre, siger Flemming Velin.

Men lidt efter erkender han alligevel, at det er ham, der står bag købet.

- En hest til Copenhagen Cup, spørger jeg?

- Hvorfor ikke Elitloppet, svarer Velin tilbage.

- Vi tror vi kan forbedre Nerac de Bougy - den er ikke i orden - den har bl.a. mavesår.

- Men du har tidligere sagt, du kun ville købe hingste?

- Ja - men jeg har da også en i kikkerten, der kommer ind senere - den har en formidabel afstamning - Coktail Jet - og en moder, der er søster til Jag de Bellouet.

Den hest har jeg set flere gange fredag formiddag sammen med Steen Juul og Knud Erik Ravn, som også vil gå efter den.

Men da den pågældende hest, Of Course kommer i ringen er det igen Velin og Axel Jacobsen, der trækker det længste strå med et bud på 32.000 Euro - 240.000 kroner.

Jeg træfter igen Velin og sønnen Thomas.

- Hvad med dig Thomas - skal du ikke snart til at have amatørlicens?

- Det er ikke umuligt - jeg har da talt med Axel om, at jeg skal ud at prøve at køre en dag, svarer Thomas.

Unægteligt spændende, hvis den internatioonale toprytter, der har været med til OL flere gange, vil gå så aktivt ind i travsporten!

fredag den 25. januar 2008

Stor aktivitet på Vincennes


Parkeringspladsen var på det nærmeste fuldt optaget, da Steen Juul og jeg ankom til Vincennes lidt før klokken 10 fredag formiddag.

Den store messe er for længst startet, og fra klokken 10 og fremad bliver mange af aftenens auktionsheste præsenteret for sulky.

På staldterrænnet møder jeg Flemming S. Hansen - han er sammen med sin træner Axel jacobsen også i år på udkig efter en velegnet løbshest.

- Det kan vel ikke blive ved med at gå galt, siger Flemming med hensyn til den manglede succes med Ivoire Gede, der blev købt i fjor.

Lidt senere støder Peter Stenå og Knud Erik Ravn til.

Vi følger opmærksomt hestene på banen - og de falder mange kloge bemærkninger.

Især en hest følger alle danskerne med interesse - en 3-års svenskregistreret hingste efter Coktail Jet og en moder, er helsøster til Jag de Bellouet.

Hesten trænes af Christopher Gallier og hans køretur med Of Course - som hesten hedder ender ret dramatisk, idet Of Course pludselig dukker op i skarpt trav ned ad publikumssiden - uden Gallier.

Lidt senere kommer Gallier gående - uskadt - og efter en tur i stalden kommer han ud med hesten igen.

Nogle af de heste, der har set bedst ud kommer ikke overraskende fra træner Jørgen Westholm - ja, der er faktisk fantastisk stor forskel på, hvordan de svensktrænede heste fremtræder - kontra de fransktrænede.


Mike Lachance på Vincennes

I næsten al ubemærkhed gæstekørte en af verdens mest vindende travkuske gennem tiderne, amerikanske Mike Lachance torsdag eftermiddag på Vincennes.

Mike Lachance er på en forlænget weekend for at se Prix d'Amerique, og var blevet sat på bag favoritten i 6. løb.

Lachance tog spids fra start og sad hårdt pullende opløbssvinget rundt og lignede en vinder.

Midt i opløbet rullede hesten over i galop og blev diskvalificeret.

- Det var ærgerligt, sagde Mike Lachance til mig bagefter. - Jeg følte, jeg havde vundet løbet, men hesten havde ingen check på, og det var nok årsagen til at den rullede over i galop.

- Om jeg skal køre mere herovre?

- Nej, det lader jeg de andre gutter om, og ser frem til at se et godt Prix d'Amerique på søndag.

Så sker det i dag

Så er det i dag startlisterne til søndagens løb på Vincennes bliver offentliggjort, men den store spænding om feltet i Prix d'Amerique er vel nærmest forduftet.

Det bliver utvivlsomt de 18 heste, vi allerede kunne berette om i går.

Derimod skal det - ra et dansk synspunkt - blive meget spændende at se, hvem Classic Grand Cru og Hamble Crown skal møde i deres respektive løb.

Classic Grand Cru med Steen Juul skal ud i et 2700 meter løb, mens Hamble Crown med Franck Nivard  skal ud over 2100 meter auo, hvor parret med stor sandsynlighed får startplads i anden række.

Fredagen er løbsfri på Vincennes - i stedet køres der på Cagnes Sur mer, men der sker alligevel mange ting på den franske hovedstadsbane.
Da sidste løb var kørt torsdag ved 18-tiden begyndte man at opbygge den store udstilling, Expo Etalon , og det var interessant at se hvor hurtigt og gnidningsfrit arbejdet gik. - Det skete jo mens, der var auktion i et telt der ligger til venstre for den store tribune.

Alt er klart her til morgen klokken 0800 hvor udstillingen åbner.

Lørdag morgen er det hele ryddet og klar til Prix de Luxembourg-dagen!

I aften er der auktion igen - her der udelukkende løbsheste, der er i ringen, og der er mange lækkerbidskner blandt de anmeldte heste.

Allerede klokken 10.00 vil auktionshestene blive præsenteret for sulky på den store bane på Vincennes, så en evt. køber kan danne sig et indtryk af hesten.

Skulle man misse denne seance, så kan man fra klokken 14.00 se det hele på video i auktionsteltet.


torsdag den 24. januar 2008

Og så over til spilleformerne

Frankrig er det land i Europa, der har den største totalisatoromsætning på hestevæddeløb - 9 milliarder Euro blev det til i 2007.

Det kan godt være, at der i England spilles mere, men det sker hos bookmakere - og bookmakere er strengt forbudt i Frankrig.

Ja, Frankrig fører faktisk an i forsøget på at holde bookmakere ude fra medlemslandene i EU - altså bl.a. Danmark.

Men over til spilleformerne.

Kommer du til Frankrig og regner med at du skal spille V5, V65 eller V75 - så glem det.

De spilleformer findes slet ikke.

For efterhånden en del år siden forsøgte man at indføre et V6 spil på fredage, men det gik slet ikke.

Historisk set har man haft et landsspil - Tiercé - et Trio-spil med to gevinstpuljer - i rigtig rækkefølge - og i vilkårlig rækkefølge. Det kunne spilles over hele Frankrig - først var det kun om søndagen - siden kom lørdagen også til.

For en del år siden udvidede man dette landsspil med et "Firkløverspil" - Quarte+ - her skulle man nu finde de fire første heste over mål, rigtig rækkefølge, vilkårlig rækkefølge - eller de tre første i rigtig rækkefølge.

Herefter er man gået et skridt videre og det helt store spil i Frankrig er nu Quinte+, hvor man skal finde de fem første heste i rigtig rækkefølge - her er der også gevinst ved vilkårlig samt de fire første heste i vilkårlig rækkefølge. Desuden er der præmier til rækker med 4 ud af 5 i vilk. rækkefølge samt til rækker med de tre første heste i rigtig rækkefølge

Disse tre spil afvikles i et og samme løb hver dag. Desuden er der tilknyttet et spil "2 ud af 4" - som jo giver sig selv - samt MULTI - der er at sammenligne med KENO-spillet.

Når man køber spil Quinte+ spil får man også et firecifret "joker-nummer" numero Plus, der udtrækkes under løbet.

Har man den rigtige Quinte+ kombination får en jackpot oveni gevinsten - den er lige nu på 1,5 millioner Euro!

Vinder man en af de mindre gevinster, gange ge insten med 10 - når man har det rigtige Numero Plus.

Nyligt har man indført et spil, der hedder Quadrio, hvor man skal finde det rigtuge 1-2 spil i dagens Quinte+-løb samt det følgende løb.

Alle disse spil kan spilles i cafeer over hele Frankrig, men også på banen - dog i specielle PMU-boder.
I cafeerne kan også spilles Vinder, (Gagnant) - Plads (Placé) - og Couples - som enten kan være et 1-2 spil eller et Pladsspil med to heste.

På banen hedder 1-2 spil -Jumele - lige på hedder Jumele Gagnant - og pladsspil med to heste hedder Jumele Placé.

Der er altså nok af spillemuligheder - vil du læse meget mere om dem ,så gå ind på www.pmu.fr - der findes en engelsk forklaring.

Og forresten - opgiver du forhånd at finde ud af, hvordan man skal spille de mere specielle spilleformer så kan du købe en "lynhest" - på fransk hedder det en SPOT.


onsdag den 23. januar 2008

Quarl du Goutier i monté

Århusianeren Knud Erik Bredahl har to heste i træning hos Ulf Nordin - begge er nu fire år - Quarl du Goutoier og Quincy Angot.

For øjeblikket holder Quincy Angot pause, mens Quarl du Goutier er i fuld sving, og efter en sejr i provinsen er det nu tanken, at den skal starte på Vincennes.

På mandag er Quarl du Goutier meldt i ikke færre end tre løb - og den er bedst inde i et montéløb.

Onsdag formiddag på Grosbois træffer jeg svenske Peter Jarven, der er ansat hos Ulf Nordin.

Efter en flot karriere som galopjockey forsøger Peter nu at slå igennem som montejockey i Frankrig.

- Men er det meget svært, men jeg fortsætter med at kæmpe og håber på, at når vintermeetinget på Vincennes er overstået og de store ryttere vil holde pause at der så kan blive nogle ridt til mig, så jeg kan få vist hvad jeg dur til, siger Peter Jarven.

Peter Jarven er førstemand hos Ulf Nordin i stalden på Grosbois - her står ikke blot Quarl du Goutier men ogsp velkendte Keelan, der netop er blevet behandlet i begge forknæ efter sidste start og derfor næppe starter lige med det samme.

Hvis Quarl du Goutier skal starte i monteløb på mandag er det med stor sikkerhed Peter Jasrven, der sidder i sadlen.

- Det ser sådan ud lige nu, men det er Ulf Nordin, der har afgørelsen, siger Peter Jarven.

Som tidligere skrevet, så står de fem danske heste fra Magnus Ladegaard og Steen Juul også hos Ulf Nordin, men passes udelukkende af Marie Ullerup.

- Der er nok at se til med fem heste - man har ikke tid til at kede sig, siger den 21-årige sydsjællænder, der jo er født ind i travsporten som datter af træner Jens Arne Hansen og den tidl. amatørchampion Britt Ullerup.

Da jeg er da torsdag formiddag er Marie ude på en lang tur med In Cap N Gown, der skal starte torsdag, og bagefter går hun i gang med Classic Grand Cru (foto), der skal starte på søndag,

- Det er lange dage, men heldigvis er der mange svenske staldfolk hernede og vi har et vældigt fint kammeratskab, siger Marie Ullerup.

Frem og tilbage - med Going Kronos

Var på Grosbois torsdag formiddag og jagtede Going Kronos og Lutfi Kolgjini - men uden held.

Var oppe på den store bane flere gange - men så forgæves efter dem. - Det viste sg bagefter, at Going Kronos blev kørt på den mindre bane, der ligger indvendigt for 1500 meter banen.

Gik hen til Nicolas Roussel stald, hvor jeg mødte vor franske fotograf, Gerard Forni.

- Kolgjini taler med Roussel lige nu - han træffer ingen afgørelse om en start før i morgen, sagde Forni.

Men afgørelsen kom før - blot nogle minutter efter jeg havde forladt Grosbois og sat kursen mod Vincennes, hvor den store auktion skulle begynde et time senere.



Going Kronos havde set blændende ud i træningen - og efter at Ludde havde talt med sine medejere var sagen klar.

Going Kronos går ud på søndag i Prix d'Amerique.

- Jeg regner ikke med vinderchance, men kan vi blive nummer tre-fire stykker, så er vi meget tilfredse, siger Lutfi Kolgjini til svenske travnet.se.

Jeg aflagde selvføgelig også besøg hos Ulf Nordin med de danske heste.

Her var Marie Ullerup ude på en meget lang træningstur med In Cap N'Gown, der jo skal starte torsdag.

In Cap N'Gown er ikke rørt i syv heste i Paris Turf, så der kan være gode penge at hente på den i spillet.

Og apropos spil - mange er sikket interesserede i, hvem franskmændene generelt holder som favoritter til Prix d'Amerique.

Talte med flere franskmænd under auktionen i dag - og de siger samstemmende - Offshore Dream og Meaulnes du Corta - og derefter Kool du Caux.

M h t Nouba du Saptel mener man, at kusken måske er for urutineret og får for mange nerver på til løbet.

Pearl Queen nævnes også som en mindre mulighed, og træneren Thierry Duvaldestin melder den røde hoppe helt på top.

- Men det er normalt svært for en 5-årig hoppe, at hævde sig i det hårde selskab.

Foto: Gerarde Forni i dag på Grosbois.

I eftermiddag indledes den store Prix d'Amerique-auktion på Vincennes.

Over tre dage vil næsten firehundrede travere komme i ringen - der er løbsheste, følhopper, føl, åringer samt andele i avlshingste i kataloget.

Onsdag sælger bl.a. den store opdrætter af Ombree-hestene en stor del af sit materiale - bl.a. er moderen til den gode Ni Ho Ped d'Ombree 1.11/654.353 Euro - Fantasia d'Ombree i kataloget ligesom hendes to seneste afkom.

Onsdagens auktion indledes klokken 13.30, idet der i dag ikke køres løb på Vincennes - i stedet køres der på Cagnes sur Mer og her er Juvel Trøjborg som bekendt til start.

Torsdagens auktion indledes klokken 18.30 efter torsdagens løb på Vincennes - her er det overvejende følhopper, der kommer under hammeren.

Fredag er der den store salgsmesse med udstyr af enhver art for travheste samt stutterier i al almindelighed og om aftenen begynder auktionen klokken 19.00 - her der det fortrinisvis løbsheste, der kommer i ringen.

Kommer startlisten til at se sådan ud?

Efter det nu er blevet officielt, at Jean Michel Bazire kører en af favoritterne i Prix d’Amerique – Exploit Caf, har væddeløbsavisen Paris-Turf onsdag morgen nu dette bud på startfeltet på søndag.

1. Poinee de Timbia
2. Pirogue Jenliou
3. Prodigious
4. Orla Fun
5. Going Kronos
6. Nouba du Saptel
7. Lontzac
8. Prince d’Espace
9. Niky
10. Exploit Caf
11. Algiers Hall
12. Magnificient Rodney
13. Opal Viking
14. Super Light
15. Offshore Dream
16. Meaules du Corta
17. Pearl Queen
18. Kool du Caux

Endelige startliste fredag middag.

tirsdag den 22. januar 2008

Forskudt fra Grosbois

Når dette skrives sidder Magnus Ladegaard i toget – på vej til Charles De Gaulle Lufthavnen – jeg ved det, fordi jeg har selv sat ham af på stationen i Boissy St Leger.

Forinden havde Magnus været i aktion lige siden han kom ved 11.15-tiden til Ulf Nordins stald på Grosbois.

Classic Grand Cru fik en hurtigt træningsarbejde, som skal bringe den helt på toppen inden den søndag starter i et rent 5 års løb på Vincennes – og senere var det så, at Magnus kørte Keep On Flying.

Det var nu kun et let træningsarbejde – to gange rundt på den store bane (1500 meter) – og Keep On Flying virkede tilpas og i orden.

- Der er ikke løb til Keep On Flying før den 15. februar, så jeg tager herned igen den 9. februar for at give ham et hurtigt træningsarbejde, således formen bliver helt på top. – Propositionsmæssigt er han fint inden den 15. februar i et løb på Cagnes sur Mer.

Imens Marie Ullerup gør Keep On Flying klar efter træningen, går Magnus op jeg ud bag stalden – her ligger en lille fold på et plateau, og her ser Lundens banerekordholder, In Cap N’Gown ud til at befinde sig vel i de forårslystne solstråler, der ofte kigger frem mellem skydækket.

Allerede på torsdag skal In Cap N’Gown til start på Vincennes – den starter i dagens Quinte+-løb, hvor der er en samlet præmiesum på 50.000 Euro med halvdelen til vinderen – distancen er 2700 meter.

Vi går tilbage til stalden – In Cap N’Gown kommer ned – Magnus gennemgår den omhyggeligt i bentøjet – det så vist ud til at være OK.

NÅ – nu varer det ikke længe før Magnus sidder i maskinen til København – og jeg skal havde fundet mit hotel.

Godt jeg har Betty med – ja, Betty er min helt uundværlige GPS-vejviser.

Næsten live fra Grosbois

Klokken er 13.30 . – jeg sidder i bilen ude på det store træningscenter Grosbois –
en halv times kørsel fra Vincennes.
Om lidt skal Magnus Ladegaard teste Keep On Flying i arbejde.
Mens jeg tog bilen for at køre op til den store træningsbane på 1500 meter, så kørte Magnus Ladegaard og staldpige Marie Ullerup Hansen ud på de store træningsveje, der slynger sig igennem det imponerende træningsanlæg.

Forinden var vi henne for at spise frokost i det store marketenderi – 5 Euro for en tre retters menu med en vand til – det er vist ikke for dyrt.

Vejret er forårsagtigt – da solen var fremme ved middagstid sagde termometret i bilen 12 grader – nu er det overskyet og veksler mellem 11 og 12 grader.

Magnus er en travl mand – hvad jeg ikke har formået de seneste dage -. nemlig at komme i telefonisk kontakt med ham ser ud til at lykkes for alle andre.

Nå – men de ville også sætte heste i træning – tre nye blev det til imens vi sad og spiste!

Nu tør jeg ikke tage den igen, hvis den ringer -. Jeg har ikke personale til at tage flere ind, skæmter Magnus.

Nå nu nærmer de to danske heste og kuske sig . Jeg må op med kameraet og følge dem på banen.

Ny rapport senere.

mandag den 21. januar 2008

Paris Turf - den uundværlige væddeløbsavis


Skal du til trav- eller galop - i Frankrig - så er du nød til at investere 1,30 Euro i væddeløbsavisen, Paris Turf.


Det er kun i denne avis i format a la Morgenavisen Jyllands-Posten - du kan finde alle oplysninger og tidligere resultater samt tips og øvrige informationer.


Som jeg tidligere har beskrevet så udgiver de enkelte baner blot et stort ark papir med få informationer omkring løbene - eksempelvis står der intet om hestens rekorder på dette programark.

Så derfor - hen til et af de mange bladudsalg der findes i Paris - og du skal være meget uheldig for at komme ind et sted, som ikke har Paris Turf.


Paris Turf udkommer i et oplag på mellem 100.000 - og 180.000 eksemplarer - dagligt!

Husk - og dette er ret vigtigt - den avis du køber i dag - indeholder programmet til morgendagens løb. - Normalt har bladmanden nogle eksemplarer liggende fra dagen i forvejen, hvis du skulle have misset den udgave.

Regn ikke med, at du kan købe Paris Turf på baren, hvor du kan spille - de sælger ikke aviser der.
Du kan heller ikke købe Paris Turf på banen - men dog uden for, hvor der står sælgere.

Når du kommer kan købe den udgave, der indeholder programmet til den pågældende dag, - og når du går kan du købe avisen med oplysningerne til dagen efter.


I gamle dage - for 12- 15 år siden - så var aviserne så friske, når man forlod banen, at resultaterne fra de første 3-4 løb var trykt i de nye aviser!
Og hvad finder du så i Paris Turf.

På forsiden er der nyheder - det samme på bagsiden - og evt. næstsidste side.

På side to er der generelt programopstilling til Reunion I - den vigtigste løbsdag af de to, der altid afvikles hver dag i Frankrig.

Programopstillingen på side 2 ligner lidt den du kan få gratis på banen, men der er dog rekorder og resultat fra sidste løb ligesom der er tips - og faktisk kan det godt betale sig at følge tipsene i Paris Turf - de er rigtig gode til at vurdere løbene.

Men du får mange flere informationer.

Lidt inde i bladet kan du finde oplysninger om hver eneste starter - med dens fire sidste resultater med en næsten komplet resultatliste fra hvert løb.
Dagens Quinte+løb har en hel sektion på fire sider inde i midten af avisen med kuskekommentarer. tips fra forskellige kuske etc.
Paris Turf er ikke den eneste væddeløbsavis i Frankrig, men det er den eneste, der udkommer hver eneste dag med tips til samtlige løb.
Andre væddeløbsaviser er Tierce Magazine, Weekend m.fl.
Et godt råd! - Køb Paris Turf når du ankommer til Paris - og tag dig tid til at finde ud af, hvordan du kan bruge den.
Senere i denne uge ser jeg på spilleformerne




Stærke 4-årige hopper

På søndagens program på Vincennes stod også semi-klassikeren Prix de Camille de Wazieres - et monté,løb for 4-årige travere - et løb, som ofte er vundet af heste, der senere i karrieren er blevet betydende væddeløbere.

I år blev løbet udelukkende et opgør mellem det såkaldte svage køn.

Striden var hård, og ved målpassage var det ikke muligt med det blotte øje at se om Quinta des Lucas eller den af udseende meget spinkle Quelia Jiel havde vundet.

Målfotoet afslørede, at Quinta des Lucas (Cygnus d'Odysse) med Romain Larue akkurat havde nået målstregen først i 1.13.9/2175 meter foran løbets favorit, Quilea Jiel (Diamant Gede) med J. Raffesin, der leverede løbets bedste afslutning. - Lidt tilbage besatte Quokine Berry (Chef du Chatelet) med L. C. Arbrivard tredjepladsen i 1.14.2 - og en fuldkommen hoppe-triumf var dermed en realitet.

Løbet havde en en førstepræmie på 50.000 Euro.

søndag den 20. januar 2008

Succes som montéhest

Det har unægtelig været en klog disposition, som den svenske træner Ulf Nordin gjorde, da han i efteråret besluttede sig til at prøve den da 7-årige hingst, Magnificent Rodney i montéløb.


Efter søndagens sejr i verdens største montéløb, Prix de Cornulier med Vincennes, og staus således, at Magnificent Rodney har startet fire gange i montéløb i karrieren.

Det er blevet til tre sejre og en andenplads - og i alt 467.500 Euro.

Det var den 12. oktober i fjor Magnificent Rodney fik sin montédebut - og her blev det til en tæt andenplads


Siden er det blevet til tre sejre i træk i montéløb!


Som så mange andre franske topheste er det også tanken, at Magnficent Rodney skal virke i avlen.


Han får sin avlsdebut i år og da prisen er sat og offentliggjort inden søndagens triunf, så er Magnificent Rodney en billig hingst til i alt 2.200 Euro - eller 18.000 kroner.


Han er søn af championhingsten Cocktail Jet, hvis sønner gør det vældig godt i avlen. Moderen er Bodomie 1.19.0 v. Podosis v. Florestan.

Bodomie er en virkelig fin følhoppe, idet hendes seks første afkom alle har fået rekord - fra 1.20.3 til 1.11.6.

Udover Magnificent Rodney så skal Heaven Rodney (James Pile) 1.13.4 - 239.940 Euro, Intrepid Rodney (Ultra Ducal) 1.13.5 - 365.501 Euro og Nijinski Rodney (Cezio Josselyn) 1.12.7 - 247.210 Euro blandt Bodmoies afkom - også fremhæves.


Ulf Nordin har fået noget af en renæssance under Vintermeetinget.

Efter at have haft store problemer med sin ryg har Nordin holdt næsten et års løbspause, men nu er han tilbage i højeste gear.


Det er også Ulf Nordin, der træner Knud Erik Bredahls lovende 4-åring Quarl du Goutier, som vandt forrige søndag.

Quarl du Goutier er iøvrigt anmeldt til et montéløb mandag efter Prix d'Amerique-dagen.'

I 1993 trænede Ulf Nordin i øvrigt også vinderen i Prix de Cornulier - Voici de Niel.


Foto. Gerard Forni

Dagens samlede præmiesum på Vincennes - 9,4 mio. kroner!

At det er store penge, det handler om i fransk travsport er ingen hemmelighed.

Og søndagens program på Vincennes er et udmærket eksempel på hvor mange penge, der er at køre/ride om i travsportens europæiske højborg.

Eftermiddagens hovedløb er verden største montéløb, Prix de Cornulier, der her en samlet præmiesum på 700.000 Euro - cirka 5,25 millioner kroner.

Herudover er der otte andre løb på programmet - heriblandt to løb, hver doteret med 100.000 Euro - 750.000 kroner.

Det ene af disse løb er Prix de Brest - et sulkyløb, hvor bl a. svenske Rite on Track med Jørgen Westholm er til start - distancen er 2850 meter - fra 50 meter tillæg (!) starter Copenhagen Cup-toeren Kito du Vivier i øvrigt.

Det andet er Prix Camille de Wazieres - et montéløb for 4-årige heste - excl. vallakker - det rides over 2175 meter og har flere af årgangens kommende montéstjerner til start.

Den mindste samlede præmiesum i et løb i søndagens program på Vincennes er 33.000 Euro - omkring 250.000 kroner!

27 heste anmeldt til Prix d'Amerique

Interessen for at komme til start i den 87. udgave af Prix d'Amerique er i lighed med tidligere år stor - i sær fra fransk side.

Det er nemlig ikke mange udenlandske heste, der er forhåndsanmeldt - to italienske og fem svenskfødte.

Feltet bliver på max. 18 ekvipager og generelt er det de atten heste, med den højste startpræmiesum, der kan deltage, men...

I de senere år har franskmændene indført nogle regler og løb, der bl.a. gør at yngre heste får lidt større chance for at komme med.

4 og 5-årige travere får teoretisk forhøjet deres præmieusm med 30% og 6-årige med 20 %.

Desuden har man lavet en rangliste baseret på resultaterne af de fire B-løb (Bretagne, Bourbonnais, Bourgogne og Belgique, hvorfra de fire heste, der har samlet flest points får startret - i år topper Nouba du Saptel denne pointliste - men den er nu under alle omstændigheder sikret en plads i feltet qua sin indtjening.

Desuden får vinderen af 4-årsløb Criterium Continentale - Prodigious et wild card til løbet ligesom Orla Fun, vinderen af det nye løb for 6-åringer, Prix Tenor de Baune - gør det.

Om man så udnytter er en anden sag.

Jeg bemærker at Going Kronos fortsat står i Prix d'Amerique - en kattelem som Kolgjini lader stå åben - han har ellers givet udtryk for, at han hellere ville starte i Prix de Luxembourg lørdag - et løbet over sprinterdistancen på vincennes - 2100 meter auto.

Men her er de anmeldte heste, som det så ud søndag klokken 09.00

1THE BIG BLUE WORLD (S) 235 630
2 NANA DU BOISNANT 348 820
3 PRODIGIOUS 354 340
4 ORLA FUN 357 930
5 OLGA DU BIWETZ 381 920
6 EXPRESS ROAD (ITY) 439 221
7 POPINEE DE TIMBIA 502 275
8 OPUS VIERVIL 517 450
9 FARIFANT 542 387
10 GOING KRONOS (ITY) 560 474
11 LAURA D'AMOUR 561 058
12 MAGNIFICENT RODNEY 578 670
13 LASS DROP (S) 586 389
14 NIJINSKI BLUE 600 720
15 HOT TUB (S) 602 452 (S)
16 NOTRE HAUFOR 648 730
17 NOUBA DU SAPTEL 688 340
18 LONTZAC 712 610
19 PRINCE D'ESPACE 713 950
20 NIKY 735 530
21 EXPLOIT CAF 831 648
22 OPAL VIKING (S) 1 072 836
23 SUPER LIGHT (S) 1 109 476
24 OFFSHORE DREAM 1 249 910
25 MEAULNES DU CORTA 1 292 160
26 PEARL QUEEN 1 348 830
27 KOOL DU CAUX 1 468 958

fredag den 18. januar 2008

Verbeeck i form - igen

Allerede fredag eftermiddag kom Jos. Verbeeck på vinderpladsen igen, da han i 7. løb bragte Piano Forte til sejr på Vincennes.

Piano Forte var noget af en staldfidus, idet den blev spillet ned fra odds 7,4 fra byspillet til odds 3,2 ved start.

Jos. Verbeeck omsider på vinderpladsen

Der var engang Jos. Verbeeck var den førende kusk på Vincennes.

Det er flere år siden efterhånden.

Manden, der har vundet fire Prix d'Amerique-sejre og et utal af storløb verden over, ser ud til at have karrieren bag sig.

Torsdag lykkedes det dog Jos. Verbeeck at vinde løb - efter at have kørt sejrsløs i 85 starter!

Vinderhesten var en 3-årige hoppe, Qualypso Jiel (Love You), der vandt meget sikkert på Vincennes.

Nå, helt afskrive Jos. Verbeeck skal man dog ikke - i fjor vandt han 63 sejre i 520 starter i Frankrig og kørte 1,7 million Euro ind.

Det placerer ham på en 11. plads på kuskelisten.

Going Kronos i Prix de Luxembourg

Siden den skuffende indsats i søndagens Prix de Belgique har Going Kronos været behandlet for en halslidelse, og Lutfi Kolgjini venter, at den er klar til start i næste uge.

Til fredagens Travronden udtaler Jägersro-træneren, at han regner med at starte Going Kronos 2100 meter auto-løbet, Prix de Luxembourg, der afvikles lørdag den 26. januar. Altså dagen før Prix d'Amerique.

Det løb passer som fod i handske til Viking Kronos-sønnen, og de mange skandinaver på plads ser sikkert frem til at få fyldt lommerne denne dag.

Prix de Luxembourg danner traditionelt også rammen om landsspillet Quinte+, Quarte og Tierce - så der er mange penge at gå efter.

En væddeløbsdag på Vincennes

Glem alt om præsentation før et løb, om meddelelser over højtaleranlægget om hvor mange minutter, der er til start. Glem alt om et program med fem sidste starter. Og husk at hvis du ønsker at gøre indskud i totalisatoren, så tag plads i køen i god tid.

Du er til væddeløb på Vincennes!

Generelt har franske væddeløbsbaner ikke programmer, som vi kender dem på vore breddegrader. Dog udgiver man på Prix d'Amerique-dagen et lille hefte, hvor kuskefarverne i de enkelte løb er anført, men spilleoplysningerne er det så som så med.

Programoplysningerne i dette lille hefte er de gængse på en fransk væddeløbsbane, og som man normalt får gratis ved indgangen på et stort stykke hvidt papir med tryk på begge sider.

Her er et eksempel på en sådan løbsopstilling:




Ovenstående er lørdagens 3. løb og det startes klokken 14.45 - og det kan man roligt regne med. Så derfor - hvis du ønsker at spille - gå til totalisatoren mindst mindst fem minutter før det annoncerede starttidspunkt.

Prix de Granville er løbets navn - i Frankrig har alle løb et navn og generelt afvikles de samme løb på samme ugedag år efter år - og med næsten samme proposition.

M h t spilleformerne så vender jeg i et senere indlæg tilbage til dem, men her skal med, - som det står øverst i højre side - at der kan spilles Pari Trio - der er et Trio-spil i vilk. rækkefølge, Quinte+ er landsspillet, hvor man skal finde de fem første heste i rigtig rækkefølge, Quadrio er et spil over to løb, hvor man skal finde de to førsteplacerede i dette og næste løb og endelig Multi, hvor man skal finde de fire førstplacerede hest i vilkårlig rækkefølge.

Løbet har en samlet præmiesum på 65.000 Euro - Attele betyder at det er et sulkyløb og distancen 2700 meter afvikles på G. P. = Grand Piste - dvs. den store bane på 1975 meter i omkreds. Vincennes har også en Petit Piste = lille bane, der blot er 1325 meter i omkreds - den benyttes til aftenløb.

Prix de Granville er forbeholdt 7 og 8-årige heste fra hhv. den fransk N og M-årgang, og de må højst have tjent 247.000 Euro.

Så starter vi yderst i højre side:

Først er det ejerens navn (Proprietaire) - derefter programnummer og væddeløbsfarverne, så følger igen programnummer og hestens navn, dens indtjening (gains) - så kusken og distancen - her 2700 meter for alle - kønnet (M= hingst, H = vallak, F-hoppe, samt farven på hesten. I næste kolonne findes hestens afstamning (origines) - så igen programnummer og trænernes navn (Entraineurs) og endelig de sidste seks starter med seneste start først.

Ved programnummer 1 Navarro Sun ser de seks sidste starter således ud: 0, D (07)4,7,D,5.
Det betyder, at den senest har været uplaceret og diskvalificeret - (07) står for at følgende resultater er fra sidste år.

Der står altså intet om hestens bedste rekord eller i det hele taget noget om rekordtider på dette ark man får udleveret.

Vil man derfor vide endnu mere for at kunne vurdere chancerne i et løb så skal man købe væddeløbsavisen, Paris Turf, der udkommer hver dag og koster 1,30 Euro.

Vær opmærksom på, at programsiderne og informationer til eksempelvis lørdagens løb findes i den avis, der udkommer fredag - Man skal altså altid have fat i avisen der udkommer dagen før.

Og Paris Turf vender jeg senere tilbage til.

Har du spørgsmål så er du velkommen til at maile dem på kabo@casa35.com

torsdag den 17. januar 2008

Tilbage på Vincennes

Efter to dages pause, hvor travløbene i Frankrig er blevet afviklet i hhv. Cagnes sur Mer og i Toulouse, er man atter tilbage på hovedbanen, Vincennes her torsdag eftermiddag.

Programmet består af otte løb - og ingen storløb - den samlede præmiesum i de otte løb er på 292.000 Euro - eller cirka 2,2 millioner kroner!!!

Flest penge er der at køre om i 1. løb, der er grundlag for landsspillet i PMU - jeg skal i et senere indlæg fortælle om de forskellige spilleformer, der findes i Frankrig, og der er faktisk ret så mange.

I 1. løb over 2700 meter er der 56.000 Euro - 420.000 kroner - løbet er forbeholdt 5-årige heste, der ikke har tjent mere end 96.000 Euro - 720.000 kroner.

Den mindste præmiesum er på 20.000 Euro, og det er i et jockeyløb, som samtidig er et fordringsløb (salgsløb) for 5-årige heste, der ikke har tjent mere end 48.000 Euro - de er sat ind til salg for 22.000 Euro.

I Frankrig er systemet således, at det er en mindstepris og der kan således bydes mere end de 22.000 Euro, hvis man vil være sikker på at få en given hest.

Ønsker du at orientere dig om fransk travsport, så kan følgende websider anbefales:

Paris Turf - den landsdækkende væddeløbsavis, der udkommer dagligt. På deres hjemmeside kan finde nyheder (på fransk) samt startlister og resultater. Startlister - se under Partants & Pronostic - resultater - under Resultats & Rapports - hvor Rapports er toto-resultatet.

Cheval - Francais er der franske centralforbunds hjemmeside, hvor du kan finde startlister til samtlige travbaner i Frankrig, samt resultater - opdaterede resultater fra de enkelte baner kommer dog først flere dage efter løbsdagen er afviklet.

Cheval Francais er der også et link til den side, der er lavet omkring Prix d'Amerique, og typisk for franskmændene, så er denne side kun på fransk.

Men tag alligevel en surftur på den - der findes nogle fine video-sentenser af gamle løb.

Og nej - det er ikke herhjemme muligt at se de franske væddeløb direkte over internettet - eller tage dem ned over parabolen.

I Frankrig findes der en væddeløbskanal , ja, det er egentlig en TV-kanal, der udelukkende er helliget heste - navnet er Equidia, men der kan kun tegnes abonnement af franskmænd.

Har du spørgsmål omkring fransk travsport, og Prix d'Amerique er du velkommen til at stille dem til mig - enten ved at bruge knappen "kommentarer" under dette indlæg eller på min mail kabo@casa35.com

onsdag den 16. januar 2008

Keep On Flying til start?

Endnu har Keep On Flying sin første start til gode i vintermeetinget i Frankrig.

Træner Magnus Ladegaard havde ellers håbet at starte SJ's Photo-sønnen i et løb på Cagnes sur Mer den 23. januar - i øvrigt samme løb som Juvel Trøjborg går ud i - men Keep On Flying er ikke startberettiget i løbet.

Hans andenplads bag Offshore Dream i Europæisk 5 års Championat udelukker ham fra en start den 23. januar - i løbets propositioner hedder det nemlig, at en hest, der inden for de seneste 12 måneder har været placeret i et Gruppe 1-løb (som 5 års Championatet) - ikke kan anmeldes.

Nu ser det ud til, at først et løb den 15. februar - også på Cagnes sur Mer - kan være aktuelt for Keep On Flying.

Løbet er over 2800 meter voltestart og med tillæg ved vundne 193.000 Euro - det betyder at Keep On Flying kommer godt ind i løbet med sine 172.583 Euro

Hvam kommer til start i Prix d'Amerique?

11 dage før Prix d'Amerique spekuleres der mange steder over, hvordan feltet kommer til at se ud.

I tirsdagens Paris Turf har journalisten Jean-Francois Meyer følgende bud på startfeltet:

1. Opus Viervil
2. Notre Haufor
3. Popinee de Timbia
4. Piroque Jenilou
5. Prodigious
6. Orla Fun
7. Nouba du Saptel
8. Lontzac
9. Prince d'Esapce
10. Niky
11. Exploit Caf
12. Algiers Hall
13. Opal Viking
14. Super Light
15. Pearl Queen
16. Offshore Dream
17. Meaulnes du Corta
18. Kool du Caux.

Set ud fra et skandinavisk synspunkt er pauver, at der kun findes to svenske heste i løbet - Opal Viking og Super Light. Herudover er der en italiensk (Exploit Caf) samt en amerikansk (Algiers Hall) - resten er franskfødte.

Der anmeldes til Prix d'Amerique på mandag og til det tidspunkt kan en hest, der har klaret sig godt i den kommende søndags Prix de Cornulier, måske dukke op i anmeldelseslisten.

Boblere - ifølge Paris Turf - er Nijinski Blue, svenske Lass Drop og Magnificent Rodney.

Ifølge løbets propositioner er vallakker udelukket fra at starte.

tirsdag den 15. januar 2008

Juvel Trøjborg klar igen

Juvel Trøjborg er atter klar til start og meldes i et løb på Cagnes sur Mer den 23. januar.

- Jeg talte med Jørgen Westholm i går, og han havde netop kørt Juvelen hurtigt, fortæller Knud Mønster.

- Westholm var meget tilfreds med Juvel Trøjborg, og vi starter derfor næste gang den 23. januar på Cagnes sur Mer i Prix Assur V over 2700 meter auto med en samlet præmiesum på 28.000 Euro.

- Westholm ville gerne have haft, at jeg kom ned og kørte Juvelen, men jeg skal køre i Billund samme aften, så det er ikke muligt. Nu må vi i stedet få Cinier, der vandt med Juvel Trøjborg i dens sidste start, til at køre den igen, siger Knud Mønster.

Juvel Trøjborg har ikke startet siden den 30. november, hvor den tog sin fjerde sejr i træk i Frankrig på banen i Marseille.

Hamble Crown til start på Prix d'Amerique-dagen

Akkurat som i fjor kan Hamble Crown ventes til start på Prix d'Amerique-dagen.

Hamble Crown er anmeldt i Prix Jean Rene Gougon - et løb over 2100 meter auto og med en samlet præmiesum på 85.000 Euro.

I fjor blev Hamble Crown diskvalificeret for galop i løbet.

mandag den 14. januar 2008

En kæmpe slutter


Mandag morgen lå meddelelsen der - Kesaco Phedo var brudt ned i højre bagben - karrieren var ovre.

En af fransk travsports største heste - i mere end en forstand - (den målte over 1,70 m) - har sluttet sin aktive karriere - lidt tidligere end beregnet.

Kesaco Phedo var en stjerne allerede som 3-åring, hvor den vandt de to største løb for franske 3-åringer - Criterium des 3 Ans (sulky) og Prix de Vincennes (monté).

Gennem årene havde den problemer med bentøjet, men indtil nu lykkedes det hver gang at få Kesaco Phedo tilbage på banen.

Hans største triumf var sejren i Prix d'Amerique 2004, hvor den vandt i 1.12.2 - ny rekord for løbet.

Kesaco Phedo vandt i alt fem Gruppe 1 løb. Karrieren kom til at omfatte 72 starter, hvoraf det blev til 19 sejre og 11 anden- eller tredjepladser - i penge blev det til 1.961.313 Euro.

Kesaco Phedo er så fransk som nogen i de sidste fem led i afstamningen - han har allerede virket i avlen, og hans første årgang - den fransk S-årgang ventes til start i år.

Kesaco Phedo står til 6.500 i bedækningstakst - på åringsauktionen på Vincennes og i Deauville i efteråret blev der solgt 9 plage efter ham - de kostede i snit 14.111 Euro.

I 2002 havde deltagerne på Væddeløbsbladets tur til Frankrig (foto) mulighed for komme helt tæt på Kesaco Phedo, der da blev trænet af Philippe Allaire - senere blev den skiftet til Jean Michel Bazire.

Kesaco Phedo havde oprindeligt to ejere, men på en auktion i Deauville sikrede Wildenstein-familien sig hele hesten for rekordprisen 3 millioner Euro - eller 22,5 millioner kroner!

Fransk hingstestatistik - på en anden måde

Nyligt kunne vi i Trav og Galop fortælle om resultatet af hingstechampionatet i Frankrig, hvor Coktail Jet toppede fulgt af Ganymede og Goetsmal Wood.

Listen, der blev publiceret i Paris-Turf, viste udelukkende et totalbeløb på, hvad de enkelte hingstes afkom tilsammen havde indløbet.

Der er imidlertid relativ stor forskel på, hvor mange afkom hingstene har, og vælger man i stedet at lave en liste, hvor hingstene rangeres efter den gennemsnitlige afkom pr startende afkom, så får man dette resultat.

1. Ganymede (Buvetier d'Aunou) 481 afkom 8.116 Euro
2. Goetsmal Wood (And Arifant) 453 afkom 7.638 Euro
3. Extreme Dream (Quito de Talonay) 473 afkom 6.127 Euro
4. Coktail Jet (Quouky Williams) 739 afkom 5.670 Euro
5. Vikings Way (Mickey Viking) 608 afkom 5.633 Euro
6. Hand du Vivier (And Arifant) 338 afkom 5.582 Euro
7. Capriccio (Sharif de Jesolo) 482 afkom 5.480 Euro
8. Baccarat du Pont (Florestan) 459 afkom 5.248 Euro
9. Cygnus d'Odyssee (Workaholic) 678 afkom 4.970 Euro
10. Chef du Chatelet (Kimberland) 412 afkom 4.756 Euro
(kilde N. Moreau)

Alle hingste har amerikansk blod i årerne - Coktail Jet er den eneste, der har en fransk fader - men en amerikansk moder

søndag den 13. januar 2008

Og hvad så?


Prix de Belgique er afviklet - og Offshore Dream har været ude i Prix Tenor de Baune.

Blev vi meget klogere med hensyn til chancevurderingerne til den 87. udgave af prix d'Amerique den 27. januar?

Vel egentlig ikke.

Nouba du Saptel bekræftede sin fine form ved sejren, hvor hun kæmpede flot ind mod mål. Det samme gjorde Exploit Caf på andenpladsen efter at have fået serveret et drømmeløb i ryg på Going Kronos.

Og så er der Niky, der i øvrigt vandt Prix de Belgique i fjor, og som nu viste, at formen er på ret vej igen.

Vi skal helt tilbage til 1993 for at finde en hest, der vandt såvel Prix de Belgique som Prix d'Amerique.

Der var Queen L med Stig H. Johansson - men har Nouba du Saptel trods alt samme klasse, som den røde hoppe med i øvrigt danske aner på modersiden?

Så er der dagens tillægsheste, som egentlig aldrig rigtig var synlige i løbet.

Bedst var Kesaco Phedo med Jean Michel Bazire, der på en 8. plads var løbets hurtigste med 1.14.0.

Men den nu 10-årige hingst virker ikke lige så skarp, som han var i fjor, men Bazire er en dygtig mand, og skal nok vide at have Kesaco Phedo helt klar til om 14 dage.

Opal Viking - helt anonym - det vidste man vel på forhånd - Meaulnes du Corta skulle vel bare have løbet i kroppen - det samme med svenske Super Light, der smøg med i inderbanen.

Og så er der Copenhagen Cup-vinderen, Kool du Caux der netop i fjor fik sit store gennembrud med en andenplads bag Offshore Dream i PDA. Kool du Caux så vi heller ikke meget til i dag - preparé er ordet!

Offshore Dream sprang Prix de Belgique over og startede i stedet i Prix Tenor de Baune.

Her blev den i den grad pakket ind - ja, det er yderst sjældent det lykkes for konkurrenterne at få pakket en favorit så effektivt ind, som det skete med Offshore Dream.

At det blot blev til en tredjeplads var forståeligt på den måde, som løbet formede sig.

Summasumarum - favoritterne til Prix d'Amerique 2008 er fortsat Offshore Dream, Kool du Caux, Meaulnes du Corta, Nouba du Saptel Kesaco Phedo og Exploit Caf.

Stor løbsdag på Vincennes!

I eftermiddag afvikles den sidste forprøve før Prix d'Amerique - Prix de Belgique på Vincennes.

Her mødes 18 mere eller mindre seriøse kandidater til Europa's største travløb, men som det ofte ses i netop disse løb, så er nogle af deltagerne blot ude for at prøve formen lidt af - eller sagt med andre ord - de vil næppe køre deres chancer.

Det er accepteret - og det kan man undre sig over.

Men ud fra et dyreværnmæssigt synspunkt er det at foretrække.

Kravene til vore travheste i dag er blevet utroligt store - de tider, der løbes på, kunne man ikke forestille sig for blot ti år siden.

Ja, i 1998 satte Dryade des Bois ny rekord for Prix d'Amerique med 1.14.3!

Blot to år efter vandt General du Pommeu på 1.12.6 - en betragelig rekordforbedring og nu er vi så nede på de tider, der kræves for sejr i vore dage.

I fjor vandt Offshore Dream i ny rekordtid 1.12.0.

Bedre heste, bedre træningsmetoder samt et banelegeme, der er utroligt hurtigt, er årsagen til denne nærmest eksplosionsagtige udvikling i de rekordtider, der nu præsteres på Vincennes.

Og som altså kræver utrolig meget af de firebenede aktører.

Eftermiddagens program på Vincennes byder ikke blot på Prix de Belgique som et spændende opgør.

De bedste 3-årige hopper mødes i Prix Gelinotte over 2700 meer, og her er spindesidens stjerne, Return Money (Corot) med Thierry Duvaldestin favorit. Hoppen syner ikke af meget, men gør sit arbejde godt - det er foreløbig blevet til fire sejre og en andenplads i fem starter og en indtjening på 144.000 Euro - førstepræmien i eftermiddag er på 50.000 Euro.

Prix de Belgique har også en førstepræmie på 50.000 Euro, og her er hoppen Nouba du Saptel med sin ejer og træner Pascal-André Geslin favorit. Hoppen vandt i begyndelsen af setptember Prix du Bourbonnais helt efter behag, med i Prix de Bourgogne galoperede hun, da Geslin for første gang i løb trak ørehætten.

Interessant skal det her blive at se, hvordan Going Kronos med Lutfi Kolgjini klarer sig - det er vel "upp til bevis" efterhånden for unghestestjernen. Også Russel November med Hugo Langeweg Jr er en interessant starter i løbet.

Mit tip til Prix de Belgique ser således ud: Exploit Caf - Nouba du Saptel - Lontzac - Outs.: Going Kronos.

Exploit Caf, der køres af Giampaolo Minucci, var senest en god nummer tre i Prix de Bourgogne uden chance for at komme ud til slut - og Lontzac er en herlig stabil slider, der altid gør sit bedste.

Sidste års PDA-vinder, Offshore Dream med Pierre Levesque vælger at gå ud i det nyindstiftede Prix Tenor de Baune, der også har 50.000 Euro i førstepræmie.

Spørgsmålet er, om Levesque trykker til Offshore Dream 14 dage før storløbet - i hvart fald har Paris Turf Farifant med Roberto Andreghetti som favorit - det ville den næppe være i et normalt løb!

Endnu et 100.000 Euro-løb er programmet - et montéløb, der bl.a. har deltagelse af svenske Rite on Track med Philippe Masscaele.

Pearl Queen bestod prøven


Foto Gerard Forni

Selv om Pearl Queen med Thierry Duvaldestin kun blev nummer tre i lørdagens Prix de Croix på Vincennes, så må det alligevel konkluderes, at hoppen er klar til at være med på startlinjen i Prix d'Amerique om 14 dage.

Lørdagens løb blev afviklet helt atypisk for et normalt fransk løb, hvor der som regel er godt tempo på hele vejen.

Lørdag havde Franck Nivard bag førende Premiere Steed held til at dæmpe tempoet markant de første 1500 meter og derefter lave løbet om til et sprinterløb.

Og så har baghestene det som bekendt svært ved at tage meter ind på de førende.

Prix de Croix var altså ikke et løb, som man med et udtryk fra galopsporten kan sige, at det blev afviklet med "true pace".

Vinderen Premiere Steed - som Pearl Queen - en fem-årshoppe - har stille og roligt udviklet sig til at være en af sin årgangsspidser. - Hun er dog næppe PDA-auktel i år - hendes startpræmiesum kan heller ikke sikre hende plads i feltet.

Premiere Steed trænes af Fabrice Souloy - manden der også træner Copenhagen Cup-vinderen Kool du Caux, der i eftermiddag starter i Prix de Belgique. Souloy har også ansvaret for en anden PDA-kandidat, Exploit Caf, som også er med i eftermiddag.

lørdag den 12. januar 2008

Er Pearl Queen klar til Prix d'Amerique?


Den smukke røde hoppe Pearl Queen har så klart hidtil været sin årgangs bedste hest og stort set vundet alle de klassiske løb, hun har været med i.

Især som 3-åring var Pearl Queen suveræn, men 4-årssæonen i fjor viste, at hun kunne besejres, og at hendes jævnaldrende var ved at hale ind på hende.

I karrieren har Pearl Queen startet 34 gange - hun har vundet 23 sejre og har taget 9 placeringer - dvs. kun to gange er hun vendt hjem til stalden uden en præmie.

Og netop de to gange er hendes to seneste starter, hvor hun begge gange er blevet diskvalificeret for galop.

Først satte hun af i galop fra start i det Prix Ariste Hemard - en såkaldt semi-klassikker for 4-årige heste over distancen 2700 meter og med en samlet præmiesum på 100.000 Euro.

Derefter galoperede Pearl Queen med cirka 1000 meter tilbage i Criterium Continental - angiveligt fordi hun trådte op i en foranliggende konkurrents sulkyhjul.

Lørdag eftermiddag skal Pearl Queen nu ud for at bevise om det har været de rene tilfældigheder og om at formen virkelig er intakt, således en start i Prix d'Anmerique kan komme på tale.

Med en samlet indtjening på 1.252.500 Euro er Pearl Queen allerede sikret plads i PDA-feltet - i Prix d'Amerique er hovedreglen nemlig, at de heste, der har tjent flest penge, kan komme med - ikke noget med startpoints i sidste fem starter.

I de seneste år har man imidlertid åbnet mulighed for at heste med en ikke så stor startpræmiesum kan komme med - det sker ved at de enten vinder Criterium Continentale (for 4-åringer i december) eller Prix Tenor de Baune (for 6-åringer 13. januar)- eller placerer sig blandt de fire bedste i den samlede pointsstilling for de fire test løb - Prix de Bretagne, Prix de Bourgogne, Prix de Bourbonnais og Prix de Belgique.

Ved at vinde Criterium Continentale sikrede sidste års Amerique-vinder, Offshore Dream startplads i feltet!

Nå - tilbage til Pearl Queen, der i eftermiddag starter i Prix de Croix over 2700 meter og med 25 meter tillæg.

Hun er ikke den eneste potentielle PDA-kandidat i feltet. Fra spids starter Prodigious, der jo overraskende vandt Criterium Continental(2100 meter auto) og derfor har fået startplads i PDA-feltet.

Nu er Jean Philippe Dubois ude for at teste Goetsmal Wood-sønnen over 2700 meter, og det skal blive spændende at følge.

Med i dagens felt er bla. også Prince d'Espace, der imidlertid ikke har leveret de store præstationer i 2007, men i kraft af en stor indtjening som 2- og 3-års så starter han også fra tillæg.

fredag den 11. januar 2008

En travl uge

Planlægger du at tage til Paris i god tid inden vinterens clou, Prix d'Amerique søndag den 27. februar, så er der nok se på ude på Vincennes.

Søndag den 20. januar - altså uge før - afvikles verdens største montéløb, Prix de Cornulier med en samlet præmiesum på 750.000 Euro.

Det er her, at danske Erik Bondo muligvis får en hest til start - det afgøres i weekenden, hvor top-jockeyen Philippe Masschaele giver besked om, han rider Bondos Ghibellino eller holder sig til den svenske Hot Tub, som han nyligt vandt en besnærende sejr på i 1.11.4.

Mandag den 21. januar er der 8 løb på programmet på Vincennes - heraf to åbent for europæiske heste.

Bemærk - jeg skrev europæiske heste - og det skal tages helt bogstaveligt - der er ikke mange løb i Frankrig, der giver startmuligheder for en amerikanskføt hest - det er faktisk kun i de helt store løb.

Tirsdag den 22. januar er der igen 8 løb på programmet på Vincennes - heraf er de tre for Europæiske heste.

Onsdag den 23. januar er der løbsfri, men her afvikles første afdeling af den store Prix d'Amerique-auktion. Fra Klokken 10.00 præsenteres løbshestene for sulky på den store bane og kl. 13.30 begynder auktionen i et stort telt ved banen.


Torsdag den 24. januar er der igen 8 løb på programmet på Vincennes, men nu er der ikke færre end fem løb åbne for europæiske heste - heraf er de to dog montéløb.
Efter løbene er der igen auktion, og her er det fortrinsvis følhopper, der kommer i ringen.

Fredag den 25. januar er forbeholdt den store internationale udstilling, Expo Etalon, der finder sted i den kæmpestore spillehal på Vincennes.

På udstillingen, der i år finder sted for 21. gang, kan man se alt i seletøj, dækkener, sulkyer, træningsvogne, stald-inventar etc. ligesom en række af Frankrigs største stutterier har en stand, hvor de præsenterer deres avlshingste og opdræt.
Om aftenen er der igen auktion - overvejende løbsheste, som man i øvrigt kan se præsenteret fra klokken 10.00 om formiddagen på den store bane.

Og nu begynder det at stramme til!

Lørdag den 26. januar er "dagen før dagen" - her er der 9 løb på programmet - heraf er de seks åbne for europæiske heste og to også for "internationale" heste. Hovedløbet er Prix de Luxembourg over 2100 meter og med en samlet præmiesum på 100.000 Euro.

Og så er vi fremme ved DAGEN.

Søndag den 27. januar afvikles det 87. Prix d'Amerique Marionnaud med en samlet præmiesum på 1 million Euro - distancen er 2700 meter.

Søndagens program består i alt af 9 løb, hvoraf de syv er forbeholdt europæiske heste.
Der kommer omkring 30.000 tilskuere denne dag, så det er en god ide at tage i god tid ud til banen.

Og hvordan kommer man så ud til banen?

Der er flere muligheder.
Man kan tage Metro Linje 1 - til Chateau de Vincennes og derfra bus til banen.

Selv foretrækker jeg altid at tage RER-toget (det er et regionalt tog) RER A mod Boissy Saint Leger og står af ved Jointville le Pont-stationen.

Følg strømmen derfra - tag evt. en af de gratis busser der holder på parkeringspladsen - men der er i øvrigt blot 10 minutter at gå til banen.

Når man skal tilbage er der igen gartis busser til RER-toget, men bemærk at der også går busser (betaling), der kører ind til byen - til f.eks. Nation og Triumfbuen.

Velkommen til Prix d'Amerique 2008

Med kun godt 14 dage tilbage til Europa's største travløb, Prix d'Amerique søsætter vi nu denne Blog, hvor jeg i den kommende tid vil berette stort og småt om fransk travsport og kandidaterne til det store løb m.m.

Prix d'Amerique 2008 afvikles søndag den 27. januar, og på søndag køres det sidste testløb, Prix de Belgique på Vincennes.

Om det giver noget egentlig fingerpeg om vinderchancerne er dog tvivlsomt - løbet bruges som "prepare" - dvs. en form for træningsarbejde af mange af deltagerne - især de der starter med 25 meter tillæg.

Denne form er faktisk tilladt i Frankrig, omend man kan undre sig over det i et land hvor der spilles for næsten 700 millioner kroner om året.

Jeg vil opdatere denne Blog mindst en gang om dagen med mine mere personlige betragtninger, mens den sædvanlige nyhedsdækning på Danmarks mest besøgte travside, www.travoggalop.dk selvfølgelig fortsætter.

Du er velkommen til at komme med dine betragtninger og kommentarer på denne Blog.

Jge håber du får glæde af denne Blog.